Dagen begyndte roligt, for det skal dage medmindre de skal blive grumme. Haltehjernen har det allerværst om morgenen og ret vissent om formiddagen. Så ikke noget med pakker på morgenbordet denne gang. I stedet kom Ingrid ind i sengen med stort smil og morgenmad til mig (det gør hun hver morgen, for sådan en helt er hun), så jeg kan begynde dagen helt stille og alene.
Formiddagen tilbragte jeg lunt under dynen i kolo, mens rengøringsdamen huserede derhjemme. Jeg kan lige præcis gå ude så langt som til kolonihaven (måske 150 meter) hvis jeg lægger mig roligt ned med det samme bagefter.
Da jeg var kommet tilbage på langs i eget hjem dukkede der pludselig blomster op.
Og lige bagefter flere blomster!
Stuen duftede helt vidunderligt – og det gør den stadig 😀 Jo længere tid jeg kun har kunnet være hjemme og inde, jo mere værdsætter jeg at have noget dejligt at kigge på 🙂
Jeg tyvstartede på festlighederne og åbnede de kort og breve jeg havde fået – her et selvproduceret tillykke-kort fra min niece, det første brev jeg har fået fra hende ❤️
Midt på eftermiddagen da Ingrid kom hjem fra arbejde og mit hoved var klar var det tid til fødselsdagsboller i form af håndværkere (mmmm, masser af birkes og sprød skorpe) og gaver. Og der var mange!!! (Min Mor er ekspert i mange pakker og hun var måske gået lidt amok 😉 ) Så mange at jeg var nødt til at pakke op i flere omgange for have kræfter nok 🎁🎁🎁🎁🎁🎁
Mange af dem er fluks taget i brug. Min nye thekop:
Jeg fik også en del praktiske småting jeg havde ønsket mig.
(Jeg skal spare jer for et billede af toiletbørsten, også selvom den har guldhåndtag – min Mor har skam god smag 😀 )
Andre ting der fluks blev taget i brug var de klemmedimmere (har ingen anelse om hvad sådan nogle hedder i virkeligheden) i sjove faconer jeg havde efterspurgt.
Den første der blev pakket op var auberginen, hvorefter følgende dialog opstod da Ingrid samlede den op.
Ingrid: Ad, hvorfor er den så klistret?
Terese: Fordi auberginer er klamme.
Ingrid: Nåh ja, selvfølgelig!
… Her er i det mindste et punkt hvor vi er enige om hvad der ikke skal i maden 😉
Så var det tid til at hvile indtil spisetid, hvor jeg havde bestemt hakkebøf med bløde løg, stegte kartofler og ærter. Nam! 😀
Resten af aftenen gik med hyggeligt og omhyggeligt (og med ekstra opfordring fra Ingrid om ikke at begynde at fylde min lækre nye eksterne harddisk nu) ikke at foretage mig nogetsomhelst eftersom jeg allerede havde ageret mere end sædvanligt. Noget af det allersværeste er at få pauseret nok. Dels skal jeg lytte opmærksomt til kroppens signaler og stoppe omgående når haltehjernen får nok – og omgående betyder nu og ikke når jeg har foldet de sidste 5 stykker vasketøj der er tilbage i posen. Det føles enormt tåbeligt (alle vaner og indlærte principper siger at jeg skal gøre tingene færdige), men jeg bliver langsomt bedre til det. Ellers er der omgående straf de næste timer eller mere. Og dels skal jeg lægge pauser ind før jeg kan mærke jeg bliver træt, hvis ikke jeg skal være dobbelt slap dagen efter. Det er jeg lidt langsommere om at blive god til.
Såeh… Ikke en vanlig fødselsdag (omend meget bedre end sidste år, hvor jeg var så dårlig i november at jeg først fik pakket en del af gaverne op første søndag i advent). Men en rigtig hyggelig en, sammen med Ingrid og på haltehjernens præmisser 🥰
No comment so far