Jeg troldmandskrigen oppefra, med Månen hængende konstant og øverst som den klareste magi af dem alle.
Der blev snakket og hygget, spillet spil og kokkereret. Med kroner på hovederne og konfetti ud over det hele.
Da min trætte krop med klumpfoden sagde stop faldt jeg i søvn til den hyggelige lyd af savnede venner i min stue 🙂
Her til morgen er bordet ryddet og konfettien samlet op da jeg vågner. (Har jeg mon her lige defineret forskellen på venner og gæster? 😉 )
En ny drejning af hjulet kan tage sin begyndelse, tilfældigt men traditionelt målt fra denne dato.
Jeg kan se mit facebook-feed fyldes med folks nytårsforsætter. Sådan nogle laver jeg aldrig (jeg er pernitten med at holde løfter til folk jeg holder af, men løfter til mig selv har ikke en snebolds chance i helvede).
Men måske jeg i stedet vil overveje: Hvad ønsker jeg mere af i min verden i 2015? Hvad ønsker jeg mindre af?
Ikke så meget et hårdt selvpåbud sat i sten (det er sådan jeg opfatter nytårsforsætter) men en retning jeg vil minde mig selv om at dreje næsen i, en omsorgsfuld pegen: “se, der er noget dejligt derovre, vil du med tættere på?”.
Min planlæggerhjerne kan hurtigt spytte en alenlang liste ud over ting jeg _burde_ (det farlige ord som ikke findes) gøre mere af. Men hvad kan jeg mon putte i posen for 2015 hvis jeg i stedet fokusere på sager jeg _ønsker_ mig mere af?
Pligtsansen skaber interferens, og gør det svært at mærke forskel på “burde” og “ønsker”. Hjælpsomme indspark er velkomne 🙂
No comment so far