Hjemme igen fra årets Fastaval. Træt, og lidt trist.
Trist fordi det iår føles som om Fastaval var noget der foregik som bagtæppe imens jeg var i køkkenet.
Og ganske vist var det hyggeligt at bage kager, dele kager ud, få ros for kager, rydde op efter kagebagning og alt det andet der følger med min Fastaval-tjans, men egentlig, oprindeligt kommer jeg jo på Fastaval for at spille rollespil.
Det blev det ikke til meget af i år, og de to gange jeg fik spillet var det med en arbejdstræthed der gjorde at jeg begge gange overvejede om jeg ikke bare skulle gå i seng i stedet for (så jeg var klar til mere køkkentjans bagefter). Og det til trods for at begge var gode scenarier som ramte lige ned i min smag.
Jeg spillede “Heart’s Blood” – en Jeepform-tilpasning af Bram Stokers Dracula og “Tilbagefald”, en historie om hvordan alkoholisme gradvist slår en familie i stykker.
Men der var jo adskillige andre scenarier som jeg også gerne ville have spillet. Og det ville da også være dejligt at kunne møde op til spil uden dårlig samvittighed over det arbejde der nu ikke bliver gjort fordi jeg er ude at more mig i stedet for at være flittig i køkkenet.
For slet ikke at tale om de mennesker som jeg gerne ville have nået at snakke ordentligt med i stedet for bare at måtte suse forbi på vej til at aflevere en kage, tage noget opvask eller finde et forsvundent køkkenaggregat. Folk jeg holder af, men typisk kun ser en eller to gange om året og som det derfor føles som om jeg gik glip af i år 🙁
Så næste år skal der ske noget andet. Enten skal jeg tage en pause og helt lade være med at være arrangør eller også skal jeg have en body double. En som vil dele min tjans og bage halvdelen af kagerne sådan at vi begge to kan nå at være overskudshavende fastavalgæster to af dagene i påsken og kun arbejde de andre.
I år var i hvert fald året hvor det holdt op med at være holdbart – hvor jeg holdt op med at føle mig som en del af miljøet og i stedet kun var en serviceperson. Vellidt og altid modtaget med smil, men ikke desto mindre serviceperson og ikke deltager.
Det er desværre ikke sjovt længere 🙁
[…] en rigtig hyggelig Fastaval for mit vedkommende. Vi stod ikke i køkkenet i år – sidste års beslutning om at det var nok var helt rigtig. Før første gang i årevis var der tid og energi til bare at […]
Jeg må nok give Havshøj og Morten ret: Tag en pause, du har fortjent det.
Personligt tog jeg en pause for første gang fra at være arrangør, og jeg kan sige: Det er ikke sidste gang.
Vigtigt: Det må ikke gå hen og blive en pligt at tage til FV.
Det lyder som en års udelukkelse siddende i caféen og i mørke klasselokaler – så hvis du spørger pænt, bliver du lukket ind i køkkenet igen i 2014.
Søde Tante T: Tag dig din velfortjente pause 🙂