Først et billede af rosen fra min Mors have som hun kom med til min fødselsdag.
De sprang skam ud, selvom det er sent på året, endda også de to små lyserøde.
I lørdags havde jeg Frauke på besøg til pebernøddebagning (ja, Onkel Jørgen, der bliver tænkt på dig) og julepynt.
Vi testede også de tre nye theer som jeg fik af Lea i fødselsdagsgave. De er alle fra Pukki, men vidt forskellige i farve og smag.
Længst til venstre står den der viste sig at være den absolut bedste i min mund. Krydret the med lakridsrod, kakaobønne og kanel -dejlig sød og fyldig.
I midten en blidere the med rose, kamille og vanille. Først smagte den ikke af så meget, men hvis den får lov til at trække længe bliver den mild, rund og med en blid sødme.
Til højre theen med tre slags ingefær. Jeg synes den mindede lidt rigeligt om søsygepiller, men Frauke kunne godt lide den. Den har en stærk og lidt brændende ingefærsmag og bliver kraftigt gul efter trækketiden er slut. Jeg tror jeg forærer den sidste til Frauke og drikker de andre to selv 🙂
No comment so far