I fredags kom Pernille og Sophie forbi. De fortalte at vi skulle have drømmemad – under middagsluren havde Sophie drømt at vi spiste sanwiches med bagt hokkaido.
Så det gjorde vi så:
Bagt hokkaido, stegt gedeost, salat med rucola og citronsaft til at dryppe på græskarret. Mums.
Der har også været et andet græskar i mit liv for nylig, nemlig dette her lille nuttede et som jeg hentede i min Mors have.
Man kan ikke rigtig se på billedet præcis hvor yndigt det var, men tro mig, det var ikke nemt at få mig selv til at stikke kniven i det.
Det blev til den dejligste efterårsvarme græskarsuppe 🙂
På arbejdet sidste fredag klargjorde vi et dusin kalve- og oksefileter til et selskab fredag aften. Under fedtlaget på hver ligger en stor, solid sene som skal pudses af inden stegen kommer i ovnen. Samler man det hele sammen bliver der adskillige kilo sener med vedhængende kødrester. Da vi ikke har mulighed for at koge fond på arbejdet (gryderne er konsekvent i brug i arbejdstiden) fik jeg lov til at tage dem med hjem i stedet for at de blev smidt ud som vi plejer.
Hokus-pokus, op i en stor gryde sammen med gulerod, løg og et par tiloversblevne runkne tomater, koge nogle timer, køles ned og vupti: Dejlig kraftig fond.
… Med masser af gelatine i tydeligvis, men sener består jo også primært af collagen.
Igår kom jeg så endelig til bygbrødsprojektet. Jeg har samlet rugbrødsopskrifter rundt omkring på det sidste. Tanken var at prøve at lave bygbrød på sammen måde som rugbrød, nu hvor jeg både har byg direkte fra landmanden og en melkværn til min Kenwood.
Eftersom jeg kun havde knækkede rugkerner at komme i og ingen knækkede bygkerner smager det stadig en del af rug, men også dejligt af byg. Og det ser helt rigtigt ud.
No comment so far