Jeg giver op og ser på uret. 5:46. Det er nu jeg plejer at stå op når jeg skal på arbejde, og det indre ur er fuldstændig ligeglad med at det var natbussen klokken 2 der kørte forbi mig da jeg besluttede det var for koldt at vente på den og gik hjem i nat. Jeg er stadig en lille smule smiletummelumsk af sødsødsød flødelikør og min mave er ikke ganske tilfreds med at være vågnet kun 5 timer efter den var i fuld gang med at spise sig en pukkel til i hjemmelavet tzatziki og Jorgos mors lækre moussaká (jeg konstaterer at nu, 10 år siden jeg regelmæssigt kom i hendes hjem er hun stadig en fænomenal kok).
… Godt der ikke er andre end Leoparden til at mærke hvidløgsånden her inden mit morgentoilette.
Men det var nu en god fest 🙂 Tillykke med de 30 år, Jorgo, og tak for mad, sprut og en god aften. Det var herligt at se nogle af menneskene fra de andre hjørner af dit liv. (Og ikke mindst Andreas – sidst jeg så ham læste vi Alex på eventyr højt, og moslede ham under tæpperne i sengen om morgenen – og nu går han i gymnasiet! Kun genkendelige på de Larsenske (eller kommer de fra din Mors side af familien?) mandeløjne og det krøllede hår.
Tænk at jeg har kendt dig så længe. Jeg kan stadig huske fødselsdagen for 15 år siden – det var den hvor du glemte at klippe i bussen på vej hjem fra biografen fordi Jeppe, Peter, du og jeg havde så travlt med at snakke om filmen, og din Mor flippede fuldstændig ud da du kom hjem med en bøde 😉 Det er herligt med venner der kan de spændende detaljer fra ens grønne ungdom, ikke? Jeg glæder mig allerede til at fortælle den (og alle (well, næsten alle) de andre) til dine børnebørn 😉
Men her sidder jeg så, (jep, lige her: )
og selvom klokken nu er blevet lidt mere end 5:46 er det pinligt tydeligt at der ikke bliver mere søvn til mig lige foreløbig.
Når han engang vågner kommer Nis og hjælper med at indvie min nye æbleskivepande og holde advent inden han tager tilbage til København, senere håber jeg på at have energi til at tage til kenjutsu (jaja, ja, jeg bestiller en tid hos min nye læge så snart de har telefontid på mandag, I behøver ikke sige det igen. Selv jeg er ikke dum nok til ikke at indse at hvis der falder 10 kg mere af med samme hast har jeg hverken hjerne eller ret meget andet tilbage inden foråret kommer. Så håber jeg bare han har nogle gode råd.). I aften skal jeg med op og besøge Daniel i hans nye lejlighed – den har han trængt til længe, jeg glæder mig til at se den 🙂
Morgenmørket er langtsomt ved at svinde, og mit kalenderlys er under grov uagtsomhed brændt ned over den 4. Kulderystelserne tager til (det er sjovt som de mistede kilo tilsyneladende var det eneste der holdt på varmen – lag på lag af tøj gør ikke den store forskel – hårtørreren, varmepuden, uldsokkerne Tante Gurli har strikket og utallige krus skoldhed the er mine uundværlige følgesvende for tiden) måske det var på tide at komme videre i teksten.
Glædelig første søndag i advent 🙂
No comment so far