Kattens Rejse

Weekendvarulv

Vand falder tungt på vejen omkring mig. Grå himmel og træerne der næsten når sammen over vejen drejer dagslyset mod tusmørke. Gummistøvleklædt kan jeg ustraffet gå lige gennem vandpytterne i vejkanten – nødvendigt da ikke mange af de forbløffende mange billister på skovvejen er os 5 fodgængere venligt stemt, selv ikke i øsregnen.

Senere, mørkt nu. Bålets gløder foran mig, ny regn trommer på min regntøjskokon. Jeg sidder stille, tør indeni, mærker den kølige kampesten under mig og ser vandet løbe i små bække ned langs mine udstrakte arme, ned over mine udtværede konturer og tumle som miniaturevandfald ud over knæene.
Vådt udenpå, men varmt, næsten for tæt på bålet. Væren-i-verden.

Senere endnu. Begyndende pletter af skyfri stjernehimmel breder sig. Tilsidst lader endda pukkelmånen sløret falde. Enkeltstående, evigt, nu.

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *