Pyh… Igår var jeg lige ved at skrive en trist og træt post om hvor led og ked jeg er af at cykle i regn og (især) blæst, af hele tiden at fryse og være tæt med mit (efterhånden mere end udskiftningsmodne) regntøj. Men jeg tænkte at der næppe var nogens dag der ville vinde ved at læse om det og holdt mig i skindet. Og se hvad jeg fik til gengæld: En strålende solskinsmorgen, blå himmel og ikke skyggen af en byge 🙂
I dag måtte de 7 minutter på cyklen til arbejde godt have varet længere – straks jeg kom ud kunne jeg mærke hvordan mine tømte batterier langsomt begyndte at oplade. Men jeg nåede kun at suge en enkelt stribe til mig – kan mærke hvordan kroppen skriger efter mere. Efter at være gennemvarm, efter det mentale overskud solskin på særeste vis giver.
Gid det bliver godt vejr i pinsen!
No comment so far