Jeg elsker vinteren, ingen tvivl om det. Jeg nyder at det er mørkt når jeg står op, at spise morgenmad og læse avis i stearinlys, at se himlen langsomt lysne som klokken nærmer sig 9. At føle aftenstemningen sænke sig allerede kort efter 15, tænde stearinlysene igen og vide at dette er den årstid hvor vi nordboer bør sidde med indendørs sysler og varme, krydrede spiser.
Men den sidste uge har det nærmest ikke været lyst, end ikke de 2-4 timer midt på dagen jeg ellers holder af. Regnskyerne ligger som en tung dyne og lyset ovenfra bliver aldrig mere en gråt og træt. Og så bliver jeg også mere grå og træt.
Lad englænderne beholde deres elendige vejr og lad os få det fra Rusland eller Norge og Sverige i stedet. Det er vinter – hvor er frosten? Måske en påkaldelse vil hjælpe? :

Det var en morgen ved vintertid
jeg vågned op til en jord så hvid
og luften mødte mig frisk og ren
og der lå rimfrost på hver en gren.

Eller…:

Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.

Og Poplerne bag Mønningen,
de duver dybt i Dønningen,
og over Stakke-Grønningen
omtrimler Kjærv og Neg,
det klaprer én om Ørerne,
fra Portene og Dørene,
bag hvilke de smaa Sørene’
har rustet sig til Leg.

“Stakke-grønningen” – sådan et fint ord 🙂 Trist at det ikke så tit er anvendeligt i samtaler.

Uncategorized • Skrevet d. 07. December, 2005 • Ingen kommentarer endnu