Brede, våde fortov og tung subtropisk regn. Sultne myg i skjul om hvert et aftenhjørne.
Den første aftenhimmel der var andet end bare hvid og skyet – som her, fotograferet af Christoffer:

To menneskers snorken til højre og et tungt barneåndedræt til venstre. Stille morgentid – Damhøjerne er måske morgenmennesker, men ikke Bundgaarderne.
Lyden af min Mors brusebad som jeg nyvasket taster, med tætdistribuerede kløende myggestik – der er efterhånden en del, mine empiriske undersøgelser tyder på at den stokastiske variabel der repræsenterer deres forekomst er poissonfordelt med en ventetid på skarpt under 12 timer, og eksperimentet begyndte straks vi forlod Tokyo for Hakone og senere Kyoto for nu 5 dage siden. I dag går det videre til Nara – gad vide hvilken sandsynlighedsfordeling myggene sværger til der? Jeg håber forfængeligt på den der er konstant lig nul!

Kyoto er mærkbart mindre by end Tokyo. Der er brede gader, plads på fortovet, næsten cykelstier (den ene del af fortovet er til cyklister!… Ikke at hverken de eller fodgængerne bliver på egen side) og blot 3 undergrundslinier. Flere af vores udvalgte seværdigheder har endda været inden for gåafstand af hvor vi bor, ved krydset mellem Oike- og Karasuma-dori.
Her er fra den første dag Nijo-jo, borgen i Kyoto.

Og dens have


Og her fra igår hvor Christoffer og jeg var ude ved Kiyomizuderatmplet imens Mor og Lasse var henne at se kejserpaladset.
Det er berømt for sin vældige veranda –her er først et billede taget oppe på den

og her et set op mod den.

Et interessant hjørne

Dømt ud fra farverne, som på dette billede kunne man lige så vel tro det var en forlystelsespark.

De små gader der fører op mod templet – “tepottestræderne”, det vrimler med pottemagere – var fulde af skolebørn på udflugt som kiggede i souvenirbutikkerne.

Her på vej tilbage ned til busstoppestedet kan I se hvor Christoffers interesser i virkeligheden ligger 😉

…. Ved flere templer har vi set små statuer, især ræve, og som I kan se har mange af dem “hagesmække” på Vi undres. Er der nogen derude som kan oplyse os?

Senere var jeg med Lasse ude at se Kinkakuji – et af de mest fotograferede steder i Kyoto. Desværre var der ikke vindstille nok til at spejlsøen var helt blank, men her er mit bedste forsøg.

Regntiden skal I da også se – her fra da vi var henne og konstatere at Higashi-Hoganji var lukket. Men så kunne vi da stå i ly under dets store port lidt 🙂

Uden for et af templerne så vi dette skilt – I skarp kontrast til nogle af dem jeg har set udenfor kristne kirker som lover synd, svovl og ødelæggelse.

Den seværdighed der gjorde mest indtryk var Sanjusagendo – templet med de 1001 statuer af Kannon. Dunkelt, med duft af røgelse og træ og række efter række af gyldne,rolige ansigter, med stille smil og meditativt halvlukkede øjne. Man måtte ikke fotografere de hellige statuer, så I må nøjes med et billede udefra hvor det ligner andre templer.

Som det sidste fra Kyoto kan I få et billede af stationen: Det er ikke antikt det hele.

Rejser • Skrevet d. 30. June, 2005 • Ingen kommentarer endnu