Vi er kommet til Tante Ella-land hvor appelsinerne og citronerne gror!
Allerede da vi steg ud af flyet igår og mødtes af den blide luft stod det klart at der er langt til det snedækkede New York.
Her til morgen vovede jeg mig udenfor i sandaler og uden sweater – sommertøj foeles sært uvant og meget lyst når man ikke har et forår til at vænne sig til (gisp!) hvide bukser ;-
Planen for i dag er Hollywood Entertainment Museum – de oprindelige Star Trek-kulisser. Dem har Nis og jeg talt om at se siden vi lærte hinanden at kende 😉
Men de åbner foerst senere, så for at fordrive tiden og afhjælpe min maves utilfredshed ved at vågne op til et madløst hotelværelse (morgenmad ikke inkluderet ;-/) drog vi en blok ned ad gaden til Grand Central Market.
Og her gik det for alvor op for mig at jeg er i mildere klimazoner. Et væld af frugt og grønt af alle slags og til få penge. Røde, modne tomater 4 pund for $1. I Ithaca: Tomater $3.49 for et pund! Appelsiner 4 pund for $1. I Ithaca: 4 appelsiner for $1.99. Wow!
Tilsammen købte vi 10 pund frugt – for $6!
Jeg tror ikke vi får brug for at gå ud at spise lige foreløbig 😉
Efter at have beskuet broen fra Enterprise (1701-D for de teknisk interesserede) og naturligvis som gode turister taget billeder, her er Nis i Picards kaptajnsstol,
gik vi en tur ned ad Hollywood walk of fame og kiggede på stjernern. Der var 117 navne jeg aldrig havde hørt før, men også mange velkende. Et enkelt eksempel:
(I øvrigt, for nu at løbe en smule ud af en tangent, kunne man også nemt forledes til at tro at 117 er antallet af spor på Grand Central Station i New York. Eller også har de bare så mange at de ikke orker at nummerere dem præcist længere ?Tag A-toget til Brooklyn fra perron 117? 😉
Ingen af delene er desværre tilfældet. I øvrigt en rigtig lækker stationsbygning, ren og fin, højloftet og i skinnende sten. Men alt for stor til at man kan tage et billede der yder den retfærdighed uden en vidvinkellinse. Sådan en har jeg sukket efter mange gange de sidste måneder 😉
Her er en absurditet fra Hollywood Entertainment Museum, hvad tror I det er? (Forklaring følger efter billedet, så gæt inden I bladrer ned)
Nej, det er ikke et torturinstrument, den er til at måle hvor og hvordan en skuespiller(inde)s ansigt afviger fra skønhedsidealet, så makeupartisten nemt kan se hvor og hvad der skal rettes og skjules.
Behøver jeg sige at den er fra halvtredserne?
Hvis I nogensinde har grublet over hvad der mon står på lugerne,skotterne og panelerne i Star Trek, så behøver I ikke gruble mere:
Både de små mærkater her og Okudagrammerne (de lysende ?tastaturer? folk trykker på) er fulde af slige visdomsord. Andre af mine favoritter var ?Don’t tug on Supmans cape?, sangen fra Gilligan’s Island og på Okudagrammerne de små ikoner af skildpadder, kaniner og andre småting hvis relevans for driften af et rumskib går en smule over min fatteevne 😉
En sidebæmærkning om Californisk arkitektur: I Danmark når der bygges nyt, er det i mine øjne ofte strengt, trist og firkantet, ethvert tilløb til skønhed eller bare mild interessanthed dræbt af den skandinaviske minimalisme. (Må den dø en hastig og grufuld død.) Den slags kvababbelser har amerikanerne ikke, og der var utallige bygninger med inskriptioner, relieffer, tårne, søjlegange og stort set alle andre udsmykninger hjertet kunne ønske sig. Hvis ikke det var fordi jeg kun medbragte en enkelt 128MB kiks til mit kamera kunne jeg have tilbragt timer og dage alene med at knipse arkitektoniske detaljer. Her er et par eksempler:
Toppen af det offentlige bibliotek i downtown LA
Toppen af et tilfældigt højhus (og en skyskraber i baggrunden).
Ikke en bygning, men for rollespillere alligevel interessant: Fortovene i LA er fulde af faldlemme. Med lidt god vilje er de endda mærket med et kryds som sig hør og bør 😉
No comment so far