Kattens Rejse

Decembermorgen

Jeg vågnede klokken halv seks uden en chance for at falde i søvn igen. Den slags morgentid kan være en forunderlig gave: Timer jeg ikke forventede min dag ville indeholde. Og så meget desto mere kostelige fordi jeg i dag intet skal.

I morgen begynder min 72-timers take-home eksamen i algoritmik, men i dag er min til at læse det sidste jeg har slæbt hjem fra biblioteket nede i byen (“A Yuletide Universe“, bizarre og julehistorier og “Pride of Kings“, en Judith Tarr) – en herlig sidegevinst ved at have besøgt posthuset (ligeledes nede i byen) så flittigt de sidste par uger, se ST:Enterprise (jungletrommerne siger at kvaliteten er steget nu hvor de er gået ind i sæson 4, så jeg overvejer at begynde at følge med igen), gå i biografen med de rare mennesker i Kamals slæng (“Oceans Twelve” og den obligatoriske bløddejspretzel druknet i kanel og sukker – dem kommer jeg til at savne når jeg rejser), og måske lave konfekt af den marcipan Kalendernissen så gavmildt har sendt mig – hvis ellers jeg får bevæget mit dovne legeme over til supermarkedet efter chokolade til overtræk.

I dag bliver en god dag!

Se:



Sikke et hyggeligt hus – bare jeg boede der! &nbsp &nbsp (… Hmmmm, beklager, den reference er nok spildt på de fleste af jer.)

Glædelig 12. december!

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *