Det findes rigtig the i Ithaca! Jeg havde ellers naesten givet op, og var saa smaat ved at arrangere at faa sendt the hjemmefra. Det der i supermarkederne her kaldes the er blot et daekke for suspekt soenderskaaret toerret vegetation tilsat kunstige smagsstoffer og pakket i smaa plastikforseglede breve.

Paa den slags dunkle stunder i ens eksistens er det godt at have snaarraadige venner der kan komme en til hjaelp. Mit liv lysnede da Thomas gjorde mig opmaerksom paa Ludgate Farms, der paa deres hjemmeside reklamerer med et betragteligt theudvalg. Tak Thomas 😉

Naeste forhindring skyldes sidste istid, der ivrigt har koert gletchere rundt i omraadet omkring Ithaca, og derved skabt det uforskammet bakkede (og smukke) terraen her. Selvom der ikke er mere end 6-7 miles derud, saa goer bakkerne distancen subjektivt dobbelt saa lang. Og saa er der jo ogsaa tilbagevejen… Og den offentlige transport i Amerika lever ikke just op til danske standarder.

Frem traeder Kamal, og tilbyder mig galant ikke bare et lift, men ogsaa en tur til et af de mange vandfald her i omegnen og et besoeg i den formodede thebutik paa vejen. Tak Kamal 😉

Jeg lovede jer tidligere nogle billeder – jeg har ikke faaet taget saa mange endnu, men her er da et par stykker. Beklager hvis de tager lang tid at loade – jeg har forsoegt at goere dem mindre, uden at oploesningen blev alt for daarlig.

Her er min foerste morgen i Ithaca – jeg var ankommet sent aftenen foer, og havde ikke koebt ind endnu, saa min morgenmad var laant maelk, able og thebrev fra min udlejer, samt tiloversblevne rejsekiks:



Pakken er Tor Noerretranders “Maerk Verden” som jeg havde kobt med til Dexter.

Nu hvor jeg har haft til til at teste de forskellige supermarkeder og groentbutikker spiser jeg lidt mere interessant 😉 Eksempelvis er der blaa kartofler her, hvilket giver en omelet en helt nyt udseende:

Alting i USA er somt tidligere naevnt stort eller talrigt. Det viser sig at gaelde for alle omraader af tilvaerelsen her, ikke blot indkoeb af dagligvarer. Her er et af mange toiletter paa universitetet hvor ingen traengende risikerer at blive papirloes foreloebig:

I gaar var jeg ude at se Taughannock Falls sammen med Kamal. Jeg forsoegte at tage adskillige billeder af vandfaldet, men det var ikke saa nemt som det saa ud til. Her er et par forseog:

Disen forneden:

Og et af Kamal (helten som bragte mig til thebutikken) der tager et billede af vandfaldet:

Paa vej op til vandfaldet (som ligger paa vestsiden af Cayuga Lake, den af Finger Lakes Ithaca ligger i bunden af) kan man enten foelge en sti langs kanten eller (paa denne aarstid i hvert fald) gaa paa bunden af flodsengen (aasengen?) i det hovedsageligt ankeldybe vand. Det indebaerer dog en vis risiko, da stroemmen er staerk og stenbunden er ualmindelig glat af vandets sliden og de allestedsvoksende alger og mos. (Hvis det da hedder mos naar det vokser under vandet…). Det lykkedes mig at undgaa at falde og drukne mit kamera, men bemaerk at der kun haenger een sko bundet til Kamals taske. Og det er ikke blot fordi den anden haenger paa hans anden side ;- Heldigvis var den strandet laengere nede ad stroemmen hvor vandet er meget lavt – det er forbudt at koere bil barfodet i staten New York. (!)

Slutteligen er her et billede paa vej op til vandfaldet (det er rundt om hjoernet laengere oppe). Billedet gengiver desvaerre ikke den rigtige fornemmelse af omsluttethed – slugtens stejle sider og bratte fald minder paa en saer maade om Kongernes Dal, til trods for den himmelvide forskel paa Kongernes Dals skoldhede klippegule goldhed og denne slugts mylder af flora og fauna.

Strengheden er den samme. Maaske vil det vaere endnu mere udtalt til vinter, naar vandfaldet haenger som meterlange istaender og slugtens graa sider staar i kontrast til snedaekket.

Mad • Rejser • Skrevet d. 05. September, 2004 • Ingen kommentarer endnu