Engang kendte jeg en dreng. Nu kender jeg en ung mand.
En ung mand på 15 som snart er færdig med niende klasse og hvis fine karaktertræk jeg har prist tidligere.
Han vokser stadig på så mange måder, og er nu uden den mindste tvivl ikke noget barn længere. Høj og slank, med fødder der er en halv meter lange mindst. Men det skal nu ikke handle om hans fødder, det er hans andre meritter jeg har på sinde.
Her til morgen var jeg imponeret. Mor og Lasse er på cykeltur med kortklubben og jeg er guvernante på Åvej så længe. Christoffer havde fået lov af Mor til at lave en smule festivitas på matriklen (niendeklasserne havde sidste skoledag i fredags) og havde hensynsfuldt sørget for at placere det lørdag hvor jeg var ude at lege varulv.
Da jeg kommer hjem ved ettiden mødes jeg i carporten af en pænt ædruelig Christoffer som betænksomt spørger til om jeg har moret mig. Dernæst fortæller han at der er godt gang i festen og udtrykker forsigtig bekymring for om den mon skal lukkes lige nu.
Vi bliver enige om at så længe jeg kan komme til at få et bad og gå i seng, kan resten godt fortsætte, hvis bare han rydder op inden han går lægger sig til at sove – jeg er for gammel og gnaven til at ville stå op til ruinerne af en fest.
Da jeg går igennem huset er der endda et par af de andre festdeltagere som på trods af deres opstemthed opmærksomt spørger hvem jeg er og hvad jeg laver her (jeg ligner jo noget der er løgn i mit varulvetøj – tænk snavset vagabond). På forklaringen at jeg er Christoffers søster får jeg dog lov til at passere videre til bad og seng.
Her til morgen finder jeg dette skilt på døren ind til ‘min’ ende af huset.
og da jeg kommer ud i køkken-alrummet er der nydeligt ryddet op, og pantflasker og -dåser er pænt samlet i det ene hjørne af bordet så der er plads til mig, computeren og morgentheen i den anden ende.
Det tror jeg ikke jeg selv havde administreret som femtenårig. Hverken skiltet eller den pæne oprydning, ikke at huske at tømme skraldespanden og sætte kattens mad et sted væk fra menneskemængden hvor hun kunne komme til den i fred.
Han er et omsorgsfuldt og betænksomt menneske, ham min Christoffer. Søsteren er aldeles tilfreds 🙂
No comment so far