Alle folk er søvnige idag – igår sad de oppe længe til valgfest eller foran fjernsynet. Tanken lader til at være “Hvis vores mand vinder fejrer vi, ellers drukner vi sorgerne sammen.”
Det var slående hvordan stemningen skiftede i løbet af aftenen. Vi så “The Late Show”, et live satireprogram og folk var i godt humør – bekymrede men ved godt mod – det hjælper altid at gøre grin med modparten :-
Som programmet sluttede, flere drinks blev drukket og tallene for Florida og Ohio begyndte at se røde ud ændredes stemningen mod det mere kaotiske og dystre og folk diskuterede hvor de ville emigrere til når de er færdige med universitetet. Jeg har mødt et forbløffende antal mennesker der i tilsyneladende alvor vil emigrere frem for at bo i samme land med den slags mennesker der stemmer på Bush. Hvis det er repræsentativt for universitetsbyer kommer USA til at mangle en pæn del af den næste generation af akademikere.
For lige nu ser det bestemt ud til at Bush vinder. Udfaldet afhænger af Ohio og tallene ser ikke lovende ud. Som sidst kan det tage lang tid – der er mange sagsanlæg ventende og folk sværger at de vil se hver eneste stemmeseddel talt.
Endnu engang lader det til at USA får en præsident der splitter landet snarere end at samle det. Hvad konsekvenserne er for resten af verden vil det være bedst for min sindstilstand ikke at kontemplere yderligere just nu.
No comment so far