Jeg har de sidste par uger tænkt at nu….Nu….NU! ville jeg se at få blogget om kobberbrylluppet. Men det lader ikke til at ville ske, så her kommer en snes af de billeder jeg havde forberedt til formålet – så er der da lidt at se på.
Først Daniel på vej til Vejlefjord – med McNugget i hånden, munden fuld og knæene i kontrol over rattet.
Efter vi havde fået vores – i øvrigt stillige – værelser sprang Leoparden fluks frem til eftermiddagsdasen. 
Daniel, Mai og jeg hoppede i svømmebassinet – varm damp til min ømme, forkølede hals. … Eller måske var den også øm af tilbageholdt latter, for Daniels ansigt var nok et studie værd da receptionisten – en herre med lys stemme – tiltalte ham med De 🙂
Der var det nydeligste vintersolskin, hvilket jeg naturligvis straks benyttede – til at tage en middagslur. Inden luren havde jeg denne udsigt.
Efter en times slumren så der sådan ud:
Ja, der gik kun en time, jeg snyder ikke.
Efter at have sat det sidste hår på plads – mit og andres – blev der budt velkommen.
Jeg var bestemt ikke den eneste med kamera, og Tante Anni var også flittig.
Den første tale holdt Mor
og med det ansigtsudtryk må hun vist have sagt noget Lasse synes om at høre.
Derefter kom indslagene i en støt strøm, stramt organiseret af Jonas, som dog ikke selv var så regelret – især ikke foran kameraet 😉
Lasse talte
og vandrede mellem bordene og snakkede med gæsterne.
Daniel grinede smørret (jeg er sikker på Dorte må have sagt noget sjofelt)
og – muligvis distraheret deraf – lykkedes det nogen at vende mit kamera den anden vej.
Dorte holdt også tale, og selvom dette er det mindst skarpe af billederne jeg tog kan jeg nu alligevel lide det bedst. Kjolen, baggrunden og det lyse hår sammen 🙂
Christoffer holdt også tale – med opbakning endda.
Jeg skal ikke kunne sige om det var lige der min Mor blev så rørt (og hvis jeg kender hende skete det i øvrigt mere end en gang 😉 )
Lidt senere sad hun velopdragent mens vi endnu engang sang kyssesangen 🙂 (Og tænk sig, hun beskyldte mig for at være kommet med den. Jeg som ikke kan skrive en sang om så jeg fik penge for det! De evner har hun ikke givet i arv – hun har dem jo desuden tydeligvis selv i behold!)
Christoffer og Julius sang en mindre velopdragen sang for en forbløffet og grinende Onkel Jørgen:
Der blev grinet
og Lasse fik en fin halskæde forærende af Lea.
Den fremkaldte megen beundring.
Efter middagen byttedes pianisten ud med et 7-mands orkester. Mor og søn åbnede ballet
og inden længe trykkede de knap så unge den af på dansegulvet.
Fra de noget ældre var der lidt mumlen i krogene om hvad det nu var for noget musik (Bedstefar har ikke levet forgæves) – og det var ellers hovedsagelig fra tresserne hvor de må have været yngre 😉
Musikken holdt op alt for tidligt, jeg kunne godt have danset dobbelt så længe! Men klokken var alligevel næsten 3 da Christoffer og jeg gik i seng. Han var godt brugt – det kan give trælse febersymptomer og søvnløshed at være høj på sukker og masser af selskab den halve nat.
Jeg var også godt brugt – efter at skoene var danset itu gjorde aftenen kort proces med strømperne. 
Måske var det alligevel meget godt at musikken stoppede inden jeg gik videre til at slide på fødderne…?
Næste morgen var der nu megen friskhed at spore, den sene aften til trods.
Hannah gik ivrigt i lag med honningmaskinen – morgenmadsbuffeten indeholdt nemlig også pandekager, ahornsirup og honning 😀
Sidste billede er som det første af Daniel der spiser – her er han gået om bord i bacon og æg.
No comment so far