I lørdags drog jeg smilende i solskinnet til Åvej for at hente Christoffer. Som bonus kom at de skulle have gæster derude, og inden barnet kom hjem efter at have overnattet hos Benjamin-bedsteven nåede jeg at tiltuske mig et glas kølig rosévin på terrassen og blive indbudt til at dele forretten – tortilla med stuvet spinat, røget laks og hjemmerøget musling 🙂 De kan skam godt lave mad derude, når de sådan strenger sig an – jeg var næsten ked af at det blev tid til at gå inden den intervalstegte vildsvinekølle der var hovedretten.
Men hjem kom han, Christoffer, og ikke længe efter drog vi afsted og lod de voksne lege i fred.
Det er nærmest blevet tradition allerede (for induktion med n=2) at når han overnatter hos mig skal vi først rundt til diverse specialforretninger at købe gode ting til aftensmaden. Han har skam sans for kvalitet, min bror, denne gang blev det til stenovnsbagt brød fra Emmery’s, hjemmelavet Alouchi fra en god indvandrergrønthandler, og så, for at fejre det strålende solskin, ParadIS-is indtaget på en lun trappesten.
Efter sådan en længere gåtur på tværs af bymidten trænge Christoffer til at hvile sine ømme hæle inden næste punkt i programmet, så han fladede ud i stolen mens jeg stak næsen dybt i de velduftende gule blomster fra min Mors have. (Ikke at jeg i øvrigt ved hvad de er for nogle – jeg endte deres liv udelukkende på grund af den tillokkende duft. Nogen der er kloge på den slags?)
Sidst på eftermiddagen gik vi op til den gode biograf og så “Asterix og vikingerne”. Ganske underholdende, omend vi var rørende enige om at den ikke var så god som de gamle og led slemt af manglen på Ove Sprogø som Asterix. Christoffer rapporterer endvidere at den var lidt rigeligt uhyggelig – et karaktertræk jeg må give ham ret i bestemt ikke hører sig til i en Asterixhistorie.
Til gengæld kunne der godt have været mere af den fine satiriske humor Asterix ellers er kendt for.
Efter således at have anmeldt filmen på slentreturen hjem var det på høje tid at få spist de indkøbte lækkerier. Her ligger Christoffer lunt på spring, efter veludført tzatzikiltilberedning.
Aftenen tilbragte vi med at se en meget slidt (grrr, Blockbuster!) udgave af Troy. Søsterens tålmodighed med at få computer eller Playstation til at afspille den mishandlede skive var ikke just eksemplarisk (undskyld), men tilsidst lykkedes det, og der blev stillet mange spørsgmål 🙂
Jeg ved nu at a) Min viden om Illiaden og det gamle Grækenland er ikke så komplet og skinnende som den har været og b) Jeg kan hækle og læse undertekster op samtidig.
Akelajer fra morgenbordet, efter en hyggelig opvågnen til smilende barneøjne, morgenbad i solskin (på denne tid af året kommer morgensolen ind gennem mit badeværelsesvindue) og glad givet, velvilligt udført og taknemmeligt modtaget rengøringshjælp. (Nej, nej, Hr. Ordkløver, i virkeligheden kom akelajerne fra min Mors have, men de stod altså på morgenbordet, i al deres alfeagtige stråleglans.)
Efter at have fyldt maverne med hjemmelavet yoghurt med bananstykker og the i de japanske thekopper drog vi ud i solen og tilbage til Åvej.
Christoffer er energisk og klematissen er på sit allersmukkeste.
Min Mor prøver ihærdigt at undgå kameraet – men jeg fangede hende alligevel, indrammet af blomster.
Øjeblikket efter fangede jeg også mig selv 😉
Søndag eftermiddag lod jeg dårlig samvittighed være dårlig samvittighed og tog med Lasse og Christoffer i den Gamle By i stedet for at tage ud at slås. Det dejlige vejr var alt for tillokkende – især taget i betragtning at jeg er fanget inden døre på hverdagene.
Her kan I se dem i luftskibet (nej tak, maven skulle ikke nyde noget) 
inden vi senere (det synes maven langt bedre om 😉 ) gik amok i alle de gode sager der var at få – lakridsstænger, pandekage- og ølsmagsprøver, kager fra den aldeles anbefalelsesværdige bager (Christoffer og jeg blev enige om at vi også vil prøve at lave studenterbrød selv) og tilsidst en is – det var jo varmt 😉
No comment so far