Medicinsamtale med hospitalet i dag.
Jeg ved ikke om det er corona-pandemien jeg har at takke for dem, eller om de allerede var indført tidligere, men videokonsultationer er en fantastisk ting. Uden dem havde jeg ikke haft megen chance for at være i kontakt med sundhedsvæsnet og i medicinsk behandling i hospitalsregi. Så tak for det, corona 🙏 Og nok også tak Digitaliseringsstyrelsen 🙏
I dag handlede det om effekt og bivirkninger af min nuværende medicinkombination, og plan for justering fremad. Samtidig fik jeg den dejlige besked at de havde konsulteret en neurolog som berettede at der ikke er formodning (“formodning” eftersom de jo ikke kan komme til at scanne mit hoved) om nogen neurologisk skade. Så dårligdommen skyldes hjernekemi. Jeg er utrolig glad for min praktiserende læge (ikke mindst fordi det var ham der endelig lykkedes med at få mig henvist videre til hospitalet efter megen bøvl dermed), men det er en rigtig god fornemmelse at være i eksperthænder nu. Ikke mindst fordi min medicinliste p.t. ser således ud:
– heraf er alt på nær et præparater der enkeltvis og i samspil piller ved signalstoffer og diverse aspekter af hjernekemien. Måske nok lidt mere end man kan forvente af sin praktiserende læge som jo skal kunne noget af det hele.
Det giver mig en tiltrængt følelse af tryghed og væren-i-kapable-hænder når lægen fra hospitalet med en jeg-arbejder-med-dette-her-hver-dag-selvfølgelighed siger “Når du beretter X efter vores indfasning af medicin Y, så er det næste vi skal prøve en meget langsom øgning af stof Z”.
Og det på trods af at samtalerne egentlig er mere end haltehjernen kan kapere og jeg derfor kommer til at have endnu færre skeer end normalt de næste dage.
No comment so far