I søndags var jeg i Yokohama med Mikael, den svenske studerende der sidder i samme kontor som mig.
Oprindeligt var Yokohama en separat by, men efterhånden er den vokset sammen med Tokyo, og er til dels nu et populært sted at gå tur ved havneni weekenden, eller shoppe i et af de utallige shoppingcentre (hvoraf de fleste er umådeligt pæne sammenlignet med eks. et gennemsnitligt amerikansk mall, se selv her:)
Og med denne her udenfor:
På den lille runde plads neden for trapperne til højre for skulpturen var en gøgler, og da det var en ganske behagelig dag, solskin men ikke for varmt, satte vi os ned og kiggede. Her er han på en høj ethjulet cykel jonglerende to knive og et æble, som han tog bidder af uden at tabe noget! (Desværre lykkedes det mig ikke at knipse på et tidspunkt hvor han havde æblet i munden, men her kan I se at der er taget en bid af det og han har munden fuld.)
Da han var færdig sendte alle de tilskuende japanere deres små poder ned med penge til ham. Ikke en 5-10-20 kroner som man måske ville se folk giver derhjemme, men sedler. Og den mindste seddel her er 1000 yen – knapt 60 kr! Endnu et eksempel på at japanerne i den grad er toppen af forbrugerfødekæden. De tjener mange penge, og bruger dem gerne. Jeg har aldrig set så mange butikker og shoppingcentre så tæt som her – indbydende og lækre butikker i overflod. Delikatesser, elektronik, fine sommerkjoler, sko og dametøj i massevis, små delikat pyntede kager, paraplyer, håndklæder og andre småting med nuttede tegneseriekatte på, og naturligvis de allestedsnærværende souvenirbutikker. For når man i Japan har været på ferie, en udflugt eller lignende skal man have omiyage – souvenirs – med hjem til familie, kolleger og venner. Ofte er det æsker med fint dekorerede og sirligt indpakkede egnsretter fra stedet man har været, men også små lykke-amuletter og derudover alle de sædvanlige slags souvenirs vi kender andetstedsfra.
Eneste minus er at alting er skrækkelig dyrt – det kræver bestemt et japansk lønniveau at gøre indkøb af nogen slags. Et illustrativt eksempel fra de daglige indkøb: Et æble: 9kr, et halvt kilo havregryn: 33 kr, en tomat: 6 kr, og sådan bliver det ved.
Bagefter trissede vi ned gennem Chinatown og spiste frokost. På vej tilbage så vi dette skræmmende syn – som om det ikke er nok at alle mulige ting er overnuttede, lyserøde og med små tegneseriedyr her – men også bygningerne!?!
Derefter tog vi op i Landmark Tower – den højeste bygning i Japan. 
Selv deroppefra kunne man ikke se andet end by – den strækker sig om bag horisonten i alle retninger.
Her er et kig ned på den runde plads hvor vi så gøgleren:
Og et ud over havnen, med pariserhjulet der vist nok er verdens største, og dermed også verdens største ur.
På vej hjem købte jeg som en god (japansk) turist min første souvenir. (Det er især på stationerne der er mange souvenirbutikker – bekvemt for den travle japaner, så kan han købe sine omiyage på vej hjem mens han venter på toget.)
Her er den så, fotograferet på mit tatamimåttegulv efter jeg kom hjem:
Og hvad var der indeni?:
Til mit forsvar skal det siges at jeg faktisk manglede en vaskesklud 😉
No comment so far