Der er to primære principper for at jeg kan blive ved med at få det bedre.

1. At hvile så snart jeg mærker at jeg er træt. Smid bogstavelig talt hvad jeg har i hænderne og læg mig. Også selvom det betyder at jeg efterlader resten af opvasken eller et halvfærdigt projekt flydende ud over hele stuegulvet. Det er svært, for det strider både mod min sædvanlige måde at håndtere ting på og mine indarbejdede principper givet videre af opdragelse, skole, arbejdsgivere m.m. Heldigvis er Ingrid rigtig god til at minde mig om det, og med hendes hjælp bliver jeg bedre og bedre til det.
2. Ofte at hvile mig inden jeg bliver træt, for jeg mærker først trætheden når grænsen er overskredet. Det er dobbelt svært, fordi det både skal huskes og fordi jeg så gerne vil alt muligt, ikke mindst efter slet ikke at have kunnet noget som helst så længe.

I den forgangne uge glemte jeg alt om princip nummer 2 🙄 For der er så mange ting jeg ivrer efter at gøre og eftersom listen over hvad jeg kan, som beskrevet i torsdags, har fået flere nye spændende ting tilføjet, så forglemte jeg mig fuldstændig. Samtale med hospitalet, besøg af min Far, gåture til flere butikker, masser af krydsord, lego-bygning, serie-sening m.m. Og selvom det alt sammen er ting jeg godt kan, så kan jeg dem ikke så tæt sammen og uden at huske også at hvile mig før jeg bliver træt i løbet af hver dag.

Så fredag begyndte med en intens og genstridig opspænding af øjne, nakke, skuldre og den dertil hørende hovedpine. Den fortsatte lørdag, hvor en intens udmattelse sluttede sig til festen sammen med et behov for bare at ligge helt stille. Da forstod jeg omsider budskabet.

Denne uge står derfor i hvilens tegn. Jeg har mentalt skubbet det jeg havde håbet på at gøre længere ud i fremtiden (have besøg af min mor, løse sværere kryds-og-tværs, gå i gang med nogle lidt mere omfattende småreperationer med symaskinen, længere gåtursudflugter), og forsøger at forlige mig med tanken om at hvile, hvile og hvile mere, og så når jeg slet ikke magter det mere bare foretage mig en enkelt ting ad gangen, kun det jeg har kunnet længe – sætte en vask over, tømme skraldespande, lægge lidt tøj sammen – og helst ikke noget der kræver øjne, for de er vældig sure og spændte efter sidste uge.

Som I nok kan gætte, er det at skrive her noget der kræver øjne. Så jeg stopper fluks. Jeg havde bare brug for at sige højt hvor jeg er og hvad planen er, for så er der større sandsynlighed for at jeg følger den, og dermed hurtigst muligt kan komme til at kunne nogle af alle de ting jeg kunne lige før igen.

Syg • Skrevet d. 04. March, 2024 • Ingen kommentarer endnu