Det sidste jeg sagde til Ingrid inden jeg gik i seng i går aftes var “Det bliver snestorm i Nordjylland. Det er snyd, jeg vil også have snestorm!”
Og vupti! 😄
Da Ingrid første gang åbnede døren her til morgen for at gå ud og rydde sne væltede det ind med alt det, der var føget op ad døren., så den ikke kunne lukkes igen.
Da det var blevet lyst var den allerede føget til en gang til.
Vinduerne i stuen var heller ikke nemme at se ret meget ud af, på nær der hvor der sidder en sugekopdimmer med fuglefrø på ydersiden og skærmer for en lille del af ruden.
Der sad solsorten som jeg hver dag lægger gemmeæbler ud til og hutlede, og jeg bekymrede mig lidt for om den mon fik noget at spise i dag, hvor æblerne lå under 30 cm sne.
Lidt senere så jeg en sær mørk skygge, der hvor småfuglene plejer at sidde og spise af mejsekuglerne, alt for stor til at være hverken spurv, musvit eller rødkælk. Og den skovskade der lærte sig selv at lave hit-and-run på kuglerne i sommers (jeps, skovskade – cirka samme størrelse som hele holderen med kugler, det så ret absurd ud) har jeg ikke set siden det blev vinter.
Et nærmere kig ud gennem de våde ruder viste at der ikke var nogen grund til at bekymre mig for solsortens middagsmad.
Den kravlede gesvindt rundt på de tynde snore og guffede af fuglekuglerne, til trods for at den aldrig har vist interesse for dem tidligere.
Nød lærer sulten solsort at stjæle de andres mad 😏
Lige før solen gik ned var der en kort stund hvor snefaldet tog af. Ingrid gik ud for at rydde sne for anden (eller var det tredje?) gang, eftersom det var føget til igen, og fik et fint solnedgangskig den anden vej, ind mod stuevinduerne og lysene i hækken.
No comment so far