Jeg er heldig at bo i et hus med mange skråvinduer, så man tydeligt kan høre regnen. For der er noget besnærende ved lyden af regnvejr. Varieret nok til at fastholde opmærksomheden, og samtidig ens nok til at tankerne forsvinder og bliver tomme.
Vældig nyttigt for sådan en som mig, der bruger en bid af hver dag på, med omhyggeligt afmålt åndedræt, at forsøge at tænke på ingenting, i håbet om at få hjernen til at forstå at det er ok at geare ned og være rolig, at der ingen grund er til at pumpe stresshormoner ud.
Jeg har i tørre tider forsøgt mig med lyden af regn i hovedtelefoner – det virker overhovedet ikke og lyder bare som irriterende støj. Kun ægte fysisk regn dur.
Så det er heldigt at vi har så mange skråvinduer.
Gro og jeg vinkede på vej forbi i middags