Jeg fik dette brev fra Christoffer i søndags. Eller teknisk set blev det nok leveret i fredags, men det var først søndag jeg tømte postkassen. Indeni åbenbaredes (udover Christoffers nydelige håndskrift og velkomne fortælling om hvad der sker i hans liv) at brevet var skrevet den 4. oktober. Så i det Herrens år 2023 tager det postvæsnet 16 dage at sende et brev fra Tigergade i København til Haslevangsvej i Aarhus. Eller 12 hverdage, hvis vi antager at posten ikke arbejder i weekenden.
På Frederik IIIs tid i 1650 tog det 5 dage at sende et brev fra den ene ende af Danmark til den anden.
Jeg er imponeret.
No comment so far