Der er altid en særlig tilfredsstillelse i at lave noget – især noget jeg mangler – ud af ingenting.
I dette tilfælde grydelapper. Vores gamle par var efterhånden misfarvede og nussede. Men jeg syede dem vist i 2010, så det er måske rimeligt at de er ovre det.
Der var ikke noget oplagt stof i min – ellers rigeligt fyldte – stofkurv som kunne falde i både min og Ingrids smag. Men så kom jeg i tanke om al den farvede tråd jeg arvede efter Tante Ella.
Min symaskine har alle mulige spændende sting som jeg næsten aldrig bruger. Og vupti, en tilfredsstillende regnbue af meanderborter på resterne af et slidt, hvidt dynebetræk der ellers var tiltænkt et otium som klude.
Skønhed bygget af tid og rester 🙂
No comment so far