I vinter havde Samvirke en konkurrence hvor man kunne vinde en pytknap (se videoen lidt nede på siden – husk lyd 🙂 ).
Det er nemlig (ikke overraskende) sundt, omend svært, at sige pyt når uvigtige ting går galt, i stedet for at gå rundt og stege i arrigskab og selvbebrejdelser.
Opslaget blev så populært at pytknapperne blev revet væk i butikkerne.
Sådan en knap ønskede jeg mig! Jeg er aboslut ikke altid god til at sige pyt, og vil gerne øve mig. Og det virker oplagt, at det måske bliver lidt nemmere hvis man har en fysisk knap at trykke på. Men ak, alle pytknapperne var solgt ;-(
Men – uden at jeg vidste det – så hørte Dana mit ønske. Hun har en rigtig flot pyt-tavle derhjemme til når hverdagen, hendes forældre eller lillesøster Gro ikke vil som hun vil. Så hun kunne godt forstå at jeg gerne ville have en pytknap.
Så da jeg var på besøg forleden havde hun lavet en til mig i et fint foldekort:
Bemærk hjertet under knappen. For det handler jo om kærlighed og selvomsorg, det med at sige pyt.
Tak Dana 😀
No comment so far