Det ligner grangiveligt at det alligevel bliver jul på gården i Korup i år 🙂
Det så ellers meget sort ud en overgang lillejuleaften (men vi ved jo godt at sådan er det den 23. december i julekalenderen, det er der det ser allersortest ud).
Først opdagede Ingrid at hun havde gemt gaven fra Kalendernissen til den 24. december så godt fra mine nysgerrige øjne at den var blevet glemt hjemme i Århus. Tårer blev knebet, gode råd var dyre, og frygten for Svigermors vrede og foragt var stor.
Dernæst kom Andersmis slet ikke hjem. Han er indendørskat hos Ingrids lillebror Mathis, og med hernede på juleferie. Da han smagte friheden i går formiddags, løb han ud i verden og kom ikke tilbage trods megen kalden.
Det var en mørk og stormfuld lillejuleaften, der var ingen gave fra Kalendernissen og den stakkels lille mis (red: kæmpestore røde og velnærede hankat) var alene ude i stormen.
Men som i alle rigtige julekalendre lysnede det den 24. Juleaftensmorgen lidt før syv var der miaven fra bryggerset, i en tone der ikke efterlod tvivl om at madskålen burde fyldes nu-nu-nu! Og der var glædelig-jul-sms fra (Sviger)Mor om at hun havde hørt at en gave ventede i Århus til når jeg kom hjem, og lynet var ikke slået ned i Ingrid, trods den slemme forglemmelse.
Og på sengekanten var der brev fra Nissen
med tegning af pakkens indhold
Inden længe indtog Flabetkatten i et uagtsomt øjeblik sin ikke-så-retmæssige plads på spisebordet og signalerede tydeligt at den ikke forstod hvad postyret var for.
Nu bliver der stoppet ænder, strøget skjorter og gjort fint inden frokost om lidt. Derefter er jeg slet ikke i tvivl om at julefreden vil sænke sig og at det alligevel bliver jul i Ikke-Så-Langt-Bortistan.
No comment so far