Lige før ferien begyndte blev Christoffer student. Vildt! Jeg synes jo ikke det er så længe siden han var lille og blødkindet
– men det siger vist bare noget om at jeg er blevet en gammel dame 😛
Hans lærer kom for sent til den sidste eksamen, så min Mor nåede at fotografere en lidt utålmodig snart-student lige inden eksamen.
Derefter vandrede vi rundt på gangene en halv times tid mens der var AT-eksamen. Egaa Gymnasium har citater rundt om på væggene, eksempelvis denne klassiker
og et fra Sting – særlig fint sammen med skiltet på døren synes jeg.
Så kom han endelig ud og med et flot resultat. Det blev fluks fejret 🙂
Ferien er fløjet og i mandags flyttede han til Djævleøen og begyndte sin værnepligt hos Livgarden.
Fredag aften var jeg til aftensmad hos Mor og Lasse, og formåede at holde mig vågen til han kom med toget klokken sent. Han var helt glad og fortalte og fortalte – det var så dejligt 🙂 Og som hans ondeste (…nysgerrigste) søster ville jeg jo vide besked om det hele!
No comment so far