I begyndelsen af vinterferien var vi i Norge for at besøge Ingrids søster og hendes familie. Når nu ikke der var mere sne at få herhjemme, så måtte det da kunne lykkes lidt længere mod nord. Og ganske rigtigt, den aften vi ankom faldt der en håndfuld centimeter sne og alt var fint og hvidt.

Lise og Morten bor lidt uden for Oslo, i et parcelhuskvarter der grænser op til et større skovområde, og med snedrys var det aldeles eventyrligt. Den første dag tog vi alt det varme tøj på og på tur i skoven. Knasende is og sne under fødderne, snelag på granerne og spor efter rådyr og elg mellem træer og klipper. Jeg tog ingen billeder, men det var ren Narnia 🙂 Hvidt, koldt, skærende smukt.

Målet var en hule, hvor vi slog os ned med stearinlys og spiste madpakker og drak varm kakao. Der var fine is-stalagmitter på gulvet.

Jeg var imponeret af børnene – Peter på snart 4 og Ida på knap 2 klarede ret fint en adskillige timers lang gå/klatreudflugt i glat og kuperet terræn. Ida gik ikke selv hele vejen, især ikke på de stejle stykker, men man kunne godt fornemme at det ikke var deres første tur.

Mandag skulle Lise og Morten på arbejde, så Ingrid og jeg tog bussen ind til Oslo og gik en turistrunde omkring slottet, fæstningen og operahuset nede ved havnen.

Der blev købt supermarkedsloot

… 4-kornsblandingerne med det dejlige bid er igang med at blive til hjemmelavet müsli, første portion er med pekannødder og svesker 🙂

Den sidste dag havde Morten fri og tog os med til Holmenkollen. Jeg var på ski for første gang, og nok var det ikke yndefuldt, men det var til gengæld sjovt 🙂 … I hvert fald når det ikke gik for meget nedad, lidt kryster er man vel 😉

Ingrid havde noget bedre styr på det, for hun har snydt og været i Norge og øve sig før 🙂 Og Morten, den indfødte, var aldeles overlegen til trods for at han også skulle klare to små børn med hver deres par ski – og hvor den yngste frygtløst kastede sig ud på de bakker vi kom forbi og skulle indhentes og sættes på ret kurs.

Vi tog elevatoren op i toppen af skihopbakken og nød solskinsudsigten.

Det er begyndelsen af sporet i hopbakken man kan se til højre i billedet. Lige udenfor billedets højre kant står Ida og holder om hegnet, kigger ned ad bakken og erklærer målrettet “Jeg vil ake!” Der blev nu ikke nogen kælkning på den bakke, forældre er så kedelige 😉

I stedet blev det til et gruppebillede, med nogle efterhånden lidt trætte børn inden vi tog hjem og sov til middag.

Jeg håber ikke det bliver sidste vinterferie i Norge 🙂

Familie • Rejser • Skrevet d. 19. February, 2016 • Ingen kommentarer endnu