Der er mørkt og lunt på bagsædet. I en lille boble af lyd og varme suser bilen gennem natten.
De synger med på musikken, de to andre og jeg er pakket ind i mørke, musik og velkendte stemmer – tryg lyd.
Jeg har fået lov til at ligge hen over en anden og slumre. Når jeg linder på øjenlågene glimter stjernerne bag bilens sideruder og jeg kan se chaufførens hoved som hopper lidt i takt til musikken. Hånden på min skulder er varm og rar og gennem puden kan jeg mærke vejrtrækning og vibrationerne fra sangen.
Det er slutningen på en god dag. Jeg er vågnet rart, har talt roligt og daset langsomt. Jeg har set min familie, jeg har festet og sunget da bilen kørte den anden vej mens det stadig var dag. Jeg har leget under skyerne og stjernerne – brølt, jublet, sørget og leet.
Og nu, i det flygtige øjeblik hvor bilen suser gennem nattemørket og jeg lader være med at tænke på morgendagens arbejde og sliddet der venter.
Nu, lige nu, hvor jeg mærker stemmerne, hånden, mørket og varmen.
Lige nu er jeg nærmest lykkelig.
No comment so far