Så blev det færdigt!
Eller rettere: Det blev det i juni da jeg besøgte Tante Gurli og Onkel Jørgen, men da det skulle være en gave til Frauke og Martins lille ny kunne jeg ikke så godt skrive om det før han kom til verden og det blev afleveret 🙂
Det er flere år siden jeg begyndte – da Frauke begyndte at tale om at nu ville de gerne have børn.
Jeg er sædvanligvis ikke ret god til at lave ting der er lige og passer i sammenføjningerne, men er ganske godt tilfreds med hvordan det er faldet ud denne gang. Der var ikke flere skævheder end at de med rimelighed kunne camoufleres 😛
Selvom det er lavet til lille Anton er det ikke i pastelfarver som babyting ellers er flest. Dels er Frauke det mindst pastelfarvede menneske jeg kender, og dels synes jeg sjældent der er meget kraft i pastelfarver. Og hvis ikke man skulle sy kraft i stingene når man syr til den lille der ventes, ja så ved jeg ikke hvornår.
Så tæppet blev lavet i lige-efter-tusmørket-natteblå og dybt-i-skoven-grøn. Med et kraftigt, spraglet træ og frost på jorden under en isblå fuldmåne og en glimtende stjerne. Fordi verden er vild og forunderlig, smuk og skræmmende.
Velkommen til den, Anton 🙂
No comment so far