Jeg ryddede op i medicinskuffen igår, efter flere gange ikke at have kunnet finde det jeg skulle bruge i rodet dernede.
Da indholdet var sorteret var der – udover et forbløffende antal pakker med Hello Kitty-plaster – en bunke med præparater jeg ikke længere bruger eller som for længst havde passeret deres udløbsdato.
Heriblandt en hel del antidepressiver – på billedet nedenfor er det Fluoxetin, garneret med Amitryptolin og et let drys Abilify på toppen.
Synet fik mig til at tænke på hvor stor en mængde piller jeg har nedsvælget gennem årene.
Den tanke ved jeg ikke rigtig hvordan jeg har det med.
På den ene side virkede det nødvendigt på det tidspunkt.
På den anden side er jeg efterhånden blevet klar over hvad det kostede at tage imod den hjælp psykofarmaka kan give.
Jeg tror ikke jeg ville kunne gøre det igen, nu hvor jeg ved hvad prisen er. Og det er jeg ikke sikker på om er godt eller skidt.
No comment so far