Denne sang minder mig om Bedstefar, om hans latter. Ikke fordi det er Bedste der bliver kørt over, men fordi det lige er hans slags humor – sort og ofte sarkastisk 🙂
Sangen er på et af min Mors tidlige og slidte kasettebånd, optaget fra radioen. De bånd blev (og bliver) spillet jul efter jul – nogle gange er det ikke lydkvaliteten der tæller mest.
Der gik nok en snes år før jeg opdagede at det ikke er Linje 3 der har lavet sangen (den lyder så meget som noget de kunne have fundet på da de var unge og sprudlende), de har bare oversat den.
Og jeg var paf da en eller anden – jeg har glemt hvem – engang bemærkede til mig at “sådan noget burde man ikke spille for børn, de forstår jo ikke ironi”.
Det er måske tilfældet for nogle børn, men det gælder ikke de Damhøjske – vi er flasket op med ironi. Den listes ind sammen med papirflyvere, chokoladeknapper, vejledning i at binde en hængekøje op og Tom & Jerry i fjernsynet lørdag aften mens hele familien spiser og snakker.
… Sammen med den sorte humor lærer man forklaringerne på spændende og sære ord som “Feltmadras” og “Pest”. Nu jeg tænker over det var det både Bedste som var en feltmadras, og Bedste som bedyrede at hun havde pest (det sidste var det år jeg havde fået et lægesæt og spurgte alle de voksne hvad de fejlede).
Det lyder jo set i bakspejlet som et spændende og hemmeligt liv hun har ført (udadtil var hun husmor). Den slags kan være farligt.
Måske er det ikke så sært at hun endte med at blive kørt over af et rensdyr? 😉
No comment so far