Sangen her minder mig om hyggelige stunder med Frauke som har et sundt legehjerte og eller andet med flodheste 🙂
Den minder mig også om dengang julen havde en magisk fornemmelse af at det man ønskede sig allermest kunne ligge i en pakke under træet. Også selvom det nok set med ældre briller ikke virker så realistisk med en flodhest.
Det er mange år siden jeg brændende har ønsket mig noget som kunne pakkes ind og lægges under træet. Ting er jo bare ting, og eftersom jeg har tag over hovedet og råd til at spise hvad jeg har lyst til (hvis ellers jeg tager mig sammen til at lave det) er der ikke rigtig nogen ting jeg virkelig mangler.
Ingen ønsker man får inden for et julegavebudget i hvert fald (en rejse til Mexico med Christoffer? En tur til Sydamerika med Gurli og Jørgen? En rejse med min Mor til Jerusalem, Athen eller Egypten?).
Så måske vil jeg gerne opfordre til at holde lidt igen med gaveræset, i hvert fald blandt os voksne? Jeg har støt og roligt siden jeg rundede 20 skåret gaver fra igennem årene. Først fordi jeg var på SU og ikke havde råd til selv små gaver til 20 mennesker. Senere fordi jeg ikke synes det giver mening at være på julegave med folk du ikke har et nært forhold til.
Giv gaver til dem du kender godt nok til at kunne finde noget de vil glædes over eller have nytte af.
Og giv endelig, endelig (hvadenten det er tid, ting, penge eller tilstedeværelse) frit og med glæde, til dem du kender eller møder som mangler. Studerende, udmattede småbørnsforældre, enlige bedsteforældre, din stressede kollega, den hjemløse som sælger Hus Forbi når du går igennem Banegården.
Men lad være med at give en anden voksen en ting bare fordi det er kutyme. Der er ikke ret mange af os der har brug for flere dimser der skal byttes efter jul. Ikke ret mange af os der mangler materielle goder. Ikke flere dyre lysestager fra Bahne eller tørklæder fra Accessorize.
Giv et kram i stedet og en aftale om at lave noget dejligt sammen. Et kort hvor der står hvor meget du værdsætter vedkommendes selskab og et glas hjemmelavet syltetøj eller et løfte om at hjælpe med at grave haven til foråret. De fleste af os mangler tid meget mere end ting.
Og hvis du så stadig synes du burde købe et-eller-andet (sikkert mest fordi det er vanen og forventningen) så giv pengene til nogen der mangler. Dem er der nok af, både her i landet og ude i verden. Giv til julehjælpen, til Læger uden Grænser, til ham der spille harmonika på Strøget.
Meget af det samme gælder faktisk også for børn, i sær de yngre. Der er grænser for, hvor mange bamser man kan bruge og hvor meget legetøj man kan lege med. Når man får så mange gaver man alligevel ikke kan holde styr på hvad man har fået og hvem man har fået det af, så bliver det hurtigt for meget.
Jeg er heller ikke glad for penge, det er for upersonligt og virker egentligt bare som en udveksling. Jeg mener, hvis vi bare udveksler pengesedler, kunne det så ikke være lige meget? Den virkelige gave er jo den omtanke der ligger bag.
Personligt elsker jeg gaver, hvor giveren står og tripper af spænding over at give den. Så ved man den betyder noget 🙂