Der er bid i luften her til morgen. Fingrene fryser på styret – det er vantetid snart, nu.
Mosekonen brygger over Brabrandstien og træernes grene hænger tunge af æbler – grønne, røde.
På stien under mirabelletræerne lugter der sødt og råddent, frugten er faldet i flere uger nu og laget af overkørte mirabeller er tykt og brunt.
Birketræernes konfettiblade har gule imellem de grønne, og kastanjernes blade er allerede brune i hver en spids. Det er mørkt når jeg står op, og selvom solen lader de første røde stråler glide over Rosenhøj når jeg ankommer til arbejde er der ingen tvivl om at sommeren er gået, borte.
Morgenluften dufter af vand og faldne blade. Jeg gemmer mine kolde fingre i ærmerne og spekulerer på hvornår jeg mon næste gang kommer til at mærke hele kroppen omfavnet af solvarme.
No comment so far