Som arbejdsugen klingede af og jeg var på vej til Stjernepladsen for at hente Nis ved bussen så en weekend fyldt med rollespil og hygge kunne begynde gik solen ned for enden af Brendstrupvej.
Sensommeren er lige så smuk som den er flygtig. Hvert et lunt øjeblik må nydes, man ved aldrig om det bliver det sidste før næste år.
Jeg er slet ikke færdig med at mærke varmen mod huden. Med at gå i bare ben og mærke jorden under mine tæer. Med at sidde ude og lade mig fylde af solens lys. Med ikke at fryse de fleste vågne øjeblikke.
Jeg er ikke klar til vinter. End ikke klar til at sommeren skal slutte. Men det gør den – måske endda i morgen 🙁
Jeg ønsker mig en brandvarm september!
No comment so far