Så kom det nye transportmiddel til huse. Lasse hjalp mig med at hente det i Tilst 🙂
Det tog lidt længere tid end forventet, men til gengæld kan vi nu svare på gåden “Hvor mange THansen-medarbejdere skal der til at finde stelnummeret på en elcykel?”
Efter disse to havde ledt adskillige minutter (hvilket involverede kravlen rundt på gulvet for at forsøge at se ind under pedalerne, noget der resulterede i vældig interessante kropsstillinger som jeg barmhjertigt ikke fotograferede) kom der en tredie til:
Så var der gevinst, omsider. Så svaret er 3 😛
Jeg købte en dejlig stor cykelkurv til bagagebæreren og en god lås hos den rare cykelmand i Veri-centret (han kan anbefales) og Lasse var så flink at sætte dem på for mig.
Så var dyret køreklar:
Jeg måtte konstatere på vej hjem fra Mor og Lasse her til aften at det at man kører på en elcykel ikke er det samme som at man ikke bliver svedig og forpustet. For den kører jo så dejlig tjept, og så er det fristende liiige at trampe lidt mere i pedalerne for at få lidt ekstra fart på 😉
Nu er jeg så spændt på hvordan det kommer til at gå med batteriet. Det skulle jo være den store svaghed ved de billigere elcykler, og garantien er kun på 6 måneder. Jeg må krydse fingre og håbe på det bedste.
Så mangler der bare en ting: Hvad skal dyret hedde? Forslag modtages med kyshånd.
No comment so far