Så er det ved at være slut. Det er torsdag aften, og jeg sidder på trappestenen og skriver (det er så langt ind i lejligheden byens trådløse netværk kan nå) mens månen står op over Venedig og min sidste aften her drager på held. I morgen er det med færgen over til hvor bilen er parkeret, og så afsted nordpå.
Den er fin, månen. Her fra igår aftes, lige lidt senere end nu.
Og der var sart pastelfarvet solnedgangslys over lystbådehavnen nede om hjørnet.
Her til morgen blev det til en spadseretur rundt på nordsiden af øen. Skiltningen var… ambivalent 😉
Alternativt fører alle veje ikke bare til Rom, men også til Rialtobroen og Markuskirken.
Der var en kirke med en fin glyf over døren
En cirkel og en trekant flettet ind i hinanden. Hvad mon betydningen er?
Vi kom også forbi en butik med kunstglas og lysestager. Billederne blev ikke så gode grundet refleksion i vinduet, men måske kan man alligevel se dragen?
Og påfuglen.
Venetianerne er glade for udsmykning og snirkler. For eksempel ringeklokker med løvehoveder. (De er virkelig glade for den løve hernede. Den symboliserer både byen selv og også dens skytsengel Stk. Markus.)
Nogle gange endda i en fin kartouche, hvis løvehovedet alene nu ikke var nok.
Dørhåndtag har også gerne snirkler, og dørene er ofte med udskæringer i træværket.
Der er også små hoveder i stukken rundt omkring på ydersiden af bygninger. Her et vædderkranie(?) fra universitets ydermur.
Mange steder er der åbninger og porte helt ned til kanalerne.
Mange af husene har navne. Både en del af de gamle palæer som er opkaldt efter ejeren. Men ind imellem også nyere huse, navngivet af deres ejere. For eksempel ligger Granatæblehuset på vejen fra min dør og ned til Det Gode Sted.
Et sted på min vandring kom jeg forbi et stenhuggerværksted.
Jeg fik læst det meste af min bog i løbet af eftermiddagen. Den er et nydeligt stykke alternativ historie som foregår i Venedig i 1400-tallet. Lige dele intrige, politik, tragedie, historie og fantasi.
Den kan anbefales – også uden udsigten 🙂
Åh ja: Jeg købte nye sandaler lige inden jeg tog afsted. Første gang nogen sinde jeg har købt sko på nettet (lige præcis dem jeg ville have kunne ikke opdrives i nogen fysiske butikker i Århus). De var dyre og jeg var noget bekymret for om de nu også ville være gode, men de viser sig at være aldeles fantastiske! 🙂
Her er de – stadig rare at have på efter fem dages byvandring i træk.
(Det er dem her.)
På jagt efter en postkasse kom jeg forbi en af Biennalens udstillinger i et marmorbeklædt men forfaldent palæ.
Det var kinesiske kunstnere, noget af det sært og noget af det sært tiltalende, placeret i luftige højloftede rum med flagende loftsmalerier.
Dette første maleri minder mig om Venedig selv – trapper, kroge, forfald og lys.
En kattepige med maske og en fugl i bur:
En bedende kat – maleriet hang i en smal gang der gjorde det umuligt at komme på afstand – derfor den skæve vinkel.
Det sidste her kan jeg virkelig godt lide – den kat ville jeg gerne møde og høre dens historie. Hvorfor beder den på en slette af runde havbundssten? Hvad foregår der med skyerne i baggrunden? Og det teateragtige forhæng i forgrunden? Hvad er det for en bog (med et billede af de samme skyer), hvem er katten og hvorfor beder den? Hvem til, hvad om?
Og, nærmest som et urværk, metal”tandhjul” indkapslet i glas.
Fra anden etage kunne man se ud over balkonen og ned på palæets lille forhave. Et flig af åndehul, midt i en by der ingen parker har, og hvor træer er en sjældenhed.
Kigget ned ad den sidste trappe ud til forhaven er næsten som et maleri i sig selv (bemærk endnu en Murano-lysekrone).
No comment so far