Jeg har den måske sødeste Mor i verden. Nemlig.
Når jeg besøger hende får jeg blomster med hjem fra haven – fra vintergækker i februar til akelejer og lupiner nu her i begyndelsen af juni.
Når jeg skal hjem igen er hun utrolig sød til at låne mig bilen med. Det fine lille gule lyn har været min trofaste følgesvend de sidste uger. Der er mange steder det bare er nemmere at komme når man ikke er afhængig af offentlig transport – fra Bendt Brandt i industrikvarteret i Lisbjerg, til Gellerup Kirke på en søndag aften.
Når jeg dukker op og bliver et par dage, som jeg gjorde af flere omgange de sidste uger mens Lasse var på ferie i Normandiet, tager hun alle mulige hensyn og gør små søde ting. Hun laver kirsebærgrød, selvom hun ikke spiser det selv. Hun køber endda sødmælk til at hælde på, fordi hun ved det kan jeg bedst lide. (Hvorfor køber jeg i grunden ikke sødmælk derhjemme, når nu det smager bedst? Under jeg mig det ikke, eller hvordan? Er det en rest af spiseforstyrrelsen? Jeg stod og tænkte over det i Fakta den anden dag, men endte alligevel med at lægge letmælk i kurven. Sært.)
Der er få ting så hyggeligt som at lave ting hos min Mor. At sidde og sysle med et eller andet mens hun stryger, laver mad, ser fjernsyn. Bare det der stille selskab hvor man ikke forlanger så meget af hinanden end nærvær og spredte kommentarer.
Min Mor er sådan en der tit kommer med små gaver. Bare for at se modtageren smile. Så ved man også at man er blevet tænkt på. Lige nu ligger der en grøn katteformet håndklædekrog på mit køkkenbord og venter på at blive hængt op.
En dag kunne jeg godt tænke mig at rejse på ferie med min Mor. Bare hende og jeg, et sted i den store verden. Ikke for langt væk, det vil hun helst ikke. Men Sydeuropa måske, et sted hvor der er masser af gamle sager at kigge på. Athen? Tænk hvis det kunne lade sig gøre… Da jeg i sin tid stod i kongekammeret i Keops-pyramiden tænkte jeg på da jeg sad på hendes skød, før jeg selv kunne læse, og vi så på diagrammet over gangene i den store pyramide. Meget af min fascination af arkæologi og oldtidshistorie kommer fra min Mor. Jeg kan ikke åbne (eller dufte til) “Skatte fra tidernes morgen” uden fluks at tænke på hende 🙂
Tænk hvis vi kunne tage afsted sammen…
No comment so far