Så er det nu. Jeg har tænkt meget på det den sidste måned, overvejet og genovervejet og nu skal det være: Jeg trapper ud af min medicin.

Om det er en fornuftig beslutning ved jeg ikke helt, men jeg kan mærke dybt indeni at det er noget jeg trænger til.

Efter over 5 år, adskillige op og nedture og et enkelt fejlslagent udtrapningsforsøg forrige sommer synes jeg det er nok. Jeg har lyst til at blive medicinfri, få min hjernekemi tilbage på sporet og lære at håndtere mine svingninger med andre strategier.

Hvad kan I så forvente? Tjah, de første par uger kommer I nok næppe til at se nogen forskel, halveringstiden på Fluoxetin er temmelig lang. Men derefter begynder der nok at komme bivirkninger – svimmelhed, tudeture og andet sjovt, som potentielt kommer til at vare nogle måneder.

Så jeg beder om jeres forståelse og støtte hvis jeg ikke har det helt store overskud og måske er lidt ekstra mærkelig i den kommende tid. Jeg håber selvfølgelig at det ikke bliver så slemt som sidst, men ved godt at det håb potentielt er forfængeligt.

Hjemme • Syg • Tanker • Skrevet d. 09. August, 2012 • 2 kommentarer