Tidligt vågen – intet realistisk håb om mere søvn. Forbløffende klar og fuld af tanker.
Det er åbenbart med denne nye vågenhed ikke muligt bare at sove aftenerne væk således som jeg ellers har vænnet mig til over det sidste års tid. I stedet hedder det at den som formaster sig til at gå i seng klokken otte vågner klokken fire. Så kan jeg lære det – glæder mig allerede til min middagslur efter arbejde.

Næste skridt må være at håndtere at fylde den tid ud jeg nu ikke længere sover. For det er stadig svært at koncentrere mig, ikke nemt at hverken læse eller se serier i mere end 5 minutter ad gangen. For slet ikke at tale om håndarbejde – det er noget som bare ikke sker.

I stedet har jeg næsten konstant lyst til at være i selskab med mennesker. Folk som er mig nære, eller som jeg ønsker bliver det. Jeg længes efter kontakt mellem sind, lange samtaler, neddykken i væren. Og når jeg får lidt af det skriger alt i mig efter mere, mere.

Hvorfor denne (pludselige?) afhængighed? Hvad betyder det – og hvad stiller jeg op med den?

Tanker • Skrevet d. 29. February, 2012 • Ingen kommentarer endnu