Sover en time og vågner så.
Vender og drejer mig og giver op henad midnat.

Har fundet ud af at have facebook på telefonen (velkommen til det nye årtusind, gamle dame!) og inden længe efter jeg har skrevet i min status at jeg er søvnløs pinger den første.

Et par mennesker jeg ikke har talt med længe, endsige set i virkeligheden i årevis. Folk hvis døgn- og livsrytmer er for forskellige fra mine til at vi praktisk passer sammen i livsførelse – og alt for sjældent bare er online samtidig.
Men begge sjæle som jeg har en inderlig fornemmelse af at hvis nu bare… så ville vi blive dejligt gode venner. Hvis bare vi boede i den samme by, var vågne på samme tidspunkt af døgnet, ikke havde så mange andre forpligtelser. Hvis nu bare.

Men det gør vi, og der er så meget uudnyttet potentiale at det er til at blive helt elektrisk af. Jeg længes efter at realisere det i en sådan grad at jeg opdager jeg ligger og sparker med benene i sengen (det er derfor computeren hopper).

Samtalen fortsætter ind i natten indtil selv natteravnene derude må gå i seng hvis de skal op og på arbejde, og jeg ligger igen og prøver at falde i søvn.

Mine tanker kredser om en bid af den sidste samtale – en bid som fanger følelsen perfekt.

“Elsker dig uden at kende dig. Føler mig sjæleligt beslægtet med dig p.gr.a. din tankegang.
Gad vide hvordan du er i virkeligheden.”

Er der nogen du har det sådan med?

Hjemme • Tanker • Skrevet d. 23. February, 2012 • 1 kommentar