Varm undergrundsvind roder mig i håret og varmer mine ben. Der er ikke meget luft hernede, men alligevel er det en hyggelig labyrinthule, tryg og lun.
Rundvisning i det japanske galleri på British Museum. Engageret, senet og entusiastisk guide, som virkelig lyder til at brænde for sit felt. Jeg smiler, lytter, lærer lidt og tænker glad på sidste og forrige gang. Det er et museum jeg aldrig tror jeg kan få nok af. Hvorfor har vi mon ikke sådan et i Århus?
Uventet japansk (spise)tema. Om tirsdagen går vi tilfældigt ind for at spise frokost på en japansk restaurant. Da maden kommer og jeg har smagt på den længes jeg fluks tilbage til Tokyo. Mmmm, tonkatsu. Et væld af minder danser omkring i mit hovede, vækket af duft og smag. Måske skal jeg alligevel til Japan igen engang? Vi spiser i hvert fald japansk igen både onsdag og torsdag.
Jeg har ikke set på min bankkonto efter jeg er kommet hjem – det virker lidt farligt. Jeg tror jeg har brugt rigtig mange penge. På en måde har det vel nærmest været min målsætning at bruge penge, at købe de ting jeg gerne ville have uden at spekulere for meget over hvad de koster hver især. Så sparsommelig som jeg er til hverdag burde det ikke være urimeligt. Men det føles alligevel rigeligt løssluppent, også selvom de ting jeg har købt alle er hverdags-luksus: Lækker shampoo og hårkur, bøger jeg gerne vil læse, et par sko til når det bliver efterår, den slags.
Uh, og så er der de penge jeg har brugt på mad. Når man går ud og spiser to gange dagligt løber det hurtigt op. Normalt er det en blandet fornøjelse for mig at gå ud at spise, for jeg under næsten altid kun mig selv det billigste fra menukortet jeg tror jeg kan lide.
Utroligt nok(!) er det meget sjovere, og også en betragteligt større nydelse, når man i stedet for at skele til prisen bestiller det man har mest lyst til at spise. I den sammenhæng fungerede vores system med at betale alle måltider sammen og så bare dele med tre rigtig godt. For hvis jeg alligevel betaler en trediedel af vores fælles spiseudgifter, så kan jeg jo lige så godt bestille det jeg helst vil have eftersom jeg kommer til at betale for det alligevel 🙂
… Ind imellem spekulerer jeg på om jeg mon er den eneste der er nødt til at benytte den slags strategier for at snyde mit eget hovede?
No comment so far