Det sneede og sneede den 22. om eftermiddagen og togene körte ikke til tiden. Efter nogen ventetid – heriblandt en yderst fornöjelig vaad og bläsende halv time udenfor i sneen paa perronen – kom vi afsted.
Forsinkelserne tog til og da vi endelig havde skiftet tog i Hamburg var René godt trät.
Vel ankommet og efter en god nats sövn gik vi i Real og foretog det store juleindköb. Det var noget overväldende – supermarked i dobbelt Bilka-störrelse, men tilsidst var det hele släbt hjem.
Til aftensmad fik vi en tysk specialitet: Mider.
Egentlig spiser de lokale dem stegt paa panden med lög og ost, men eftersom vi er kätteriske udländinge lavede vi dem med ködsovs til i stedet.
Om eftermiddagen fik jeg i middagslursgave et pink Hello Kitty-äg af René (tänk kinderäg, bare uden chokoladeerstatning) som – aldeles passende – viste sig at indeholde en lille Hello Kitty-kok 🙂
Snart var det den 24. og paa höje tid at ordne träet. Först blev det stabiliseret – en opgave der tydeligvis kräver präcis 2,5 tyskere.
Under träet har vi Steffi, Pernilles bofälle, og til venstre Steffis käreste Daniel.
Nu kom det sväre: Lyskäden som hang i kökkenet kunne ikke lide at blive taget ned, og holdt fluks op med at virke 🙁
Med megen taalmodighed lykkedes det efter et par timer og over 3 gennemgange af alle pärerne Daniel at faa den til at virke og sat paa träet.
Men saa var det ogsaa umaadelig fint. med glaskugler, appelsiner og äbler, vanillekranse i silkebaand og pfeffernüsse i snor og baand og glitterstads.
Saa var det blevet tid til at forberede julemiddagen. Gaasebryster i ovnen, rödkaalssalat, sovs og kartofler.
Her er ködet i ovnen og René sender julesmser til Maiju.
Klokken ni kom Pernille hjem fra arbejde og vi spiste til vi knapt kunne faa vejret längere. Bagefter var det gyngestolshygge
og jeg slap afsted med at ligge under träet som jeg plejer.
There is nothing worese than half-dead racht.