Det blev december, et dejligt frostvejr satte ind og jeg fik besøg af adskillige nisser.
Først og fremmest kalendernissen, som vanen tro havde et kalenderlys til mig den første december.
Mere uventet fik jeg senere på dagen en fin lille nissepige af Omar, som havde læst mit forrige indlæg og synes jeg skulle have lidt jul 🙂 Hun står nu ved siden af det flere nisser høje snelys på spisebordet.
Da jeg kom hjem om aftenen havde der været endnu en nisse på besøg. Han havde efterladt en god chokoladekalender, en rengjort røremaskineskål og 2 togbilletter til Berlin den 22. december. En betænksom kærestenisse 🙂
Ikke at det har noget med december at gøre, men bare fordi den var så fin:
En “cinnamon bisquit” jeg tog med hjem fra Borough Market til René.
Med elefant på – hvad mere kan man ønske sig?
Og nu jeg er igang, endnu et billede udelukkende fordi det er tiltalende.
Honningkagekrydderierne lige inden de kom i dejen.
No comment so far