Lærere på Teknisk skole er en blandet flok.
Der er dem der udleverer kopier og så bruger flere timer på at gentage det der står på dem – ikke mere, ikke mindre.
Dem der udleverer kopier, deler os op i grupper og lader os bruge timer på at forberede oplæg og holde dem for hinanden. Grrrr!
… I begge tilfælde har materialet hver gang været af et omfang der kan læses på et kvarter, måske en halv time hvis man læser langsomt og falder i søvn undervejs. Eller hvis man lader sig gå på af at det er faglitteratur på folkeskoleniveau som taler til læseren som om man var 14 og man i frustration holder pause for at trampe på det undervejs.
Så er der nogle der er pædagogisk dygtige og virker som om de har valgt at arbejde her fordi de synes om at undervise den del af befolkningen der ikke har boglige tilbøjeligheder. Vi havde en enkelt af slagsen, hun er lige blevet langtidssygemeldt :-/ Hun var ellers fin.
Så er der håndværkerne. Folk der har arbejdet inden for deres erhverv (slagter, kok, tjener,…) en årrække og nu underviser næste generation. De er teknisk dygtige, menneskeligt ligefremme, har en god dosis humor og er ikke bange for at kalde en spade for en spade. Dejligt 🙂
Den sidste slags har jeg kun truffet et enkelt eksemplar af. Udover den hyggelige dialekt og lunet var det første jeg bemærkede hans hænder. Stærke og godt brugte gennem et helt liv, snarere garvede end rynkede og med tydelig fornemmelse for arbejdet de udfører – ligesom Onkel Jørgens. Bjarne – det hed ham her – er gået på efterløn men kommer stadig ind og underviser ind imellem, “når de skal lære det rigtigt”. Han har været slagter siden syttenhundredehvidkål og derefter undervist på teknisk skole de sidste 117 år. Noget i den stil i hvert fald 😉
Ham kunne jeg lide med det samme. Han viste hvordan man skærer bagenden af en okse – pistolen – ud og selvom vi stod to lektioner i træk i den nedkølede skærestue (der skal være maks 10 grader så kødet ikke bliver for varmt mens det udskæres) og bare så på hans hænders dans og lyttede til hans monolog mens han tryllede 70kg ko-del om til genkendelige udskæringer var det ikke et øjeblik kedeligt – kun koldt.
Sådan vil jeg gerne være når når jeg når hans alder!
No comment so far