Almindeligvis bliver jeg veltilpas og i hyggehumør når efteråret begynder. Det ligger højt på listen af mine fire favoritårstider, og dets komme varsler indendørsglæder – tændte stearinlys i skumringen, bøger uden tilhørende skulle-du-ikke-ud-i-solen-komplekser, risengrød og simreretter, gasse sig i vinterdynens favntag uden at svede og alt muligt andet dejligt som jeg har overraskende svært ved at komme i tanke om lige nu.
Siden vejret slog om i sidste uge har jeg nærmest ikke lavet andet end at være søvnig. Vinden hyler udenfor, og selvom jeg vanen tro tænker “Mmm, dejligt” så synes kroppen tydeligvis noget andet. Den vil pakkes ind og ned under dynen og protesterer vantro når jeg vågner inden solen, for det kan da ikke passe at det ikke er lyst?! Når det så bliver mørkt om aftenen sender øverste etage fluks søvnigsignaler som ikke sådan er at ryste af sig og jeg tilbringer timerne mellem otte og ti med at kæmpe forgæves imod og give op og gå alt for tidligt i seng.
Kanske jeg har fået en overdosis sommervejr? Jeg er i hvert fald slet ikke klar til at det skal skifte nu, og rent fysisk lader jeg til at være på vej i hi. Jeg plejer ellers at forestille mig hi som noget hyggeligt, men indtil videre er det ikke ligefrem en humørbooster hele tiden at skulle kæmpe med lysten til at tage en lur eller tre.
Jeg har lånt en dagslyslampe. Hvis jeg kan vænne mig til at bruge den jævnligt (de har sådan et koldt lys) hjælper det måske.
Ellers ved jeg ikke hvad jeg skal stille op – jeg kender ikke tricksene mod efterårsblues, og jeg er alt for søvnig til at være opfindsom.
Har I nogen hints?
Well, nu har jeg jo aldrig prøvet det med efterårsblues, men jeg kan da prøve at give råd alligevel. Hvis jeg for alvor skal nyde efteråret så sørger jeg for at spise godt således at min krop så rigeligt kan holde sig varm, så klæder jeg mig ordenligt på og går ud i mørket og nyder at der faktisk er lidt stille. Det er bedst hvis det også blæser men ikke regner. Så får man (efter min mening) set den nye årstid fra sin bedste side, og så kan man bedre være ven med den.
Der er nogle ting jeg gør, når jeg har det sådan.
Jeg har sat min dagslyslampe på en timer. Den tænder 30 min før jeg skal op om morgen og det hjælper mig med at vågne.
Jeg prøver at skue ned på mit sukkerforbrug. Det er nogle gange ret svær. Ud over det tager jeg ekstra zink og spiser flere ting som indeholder B vitaminer (fx. nødder, avocado, leverpostej) og så meget frugt og grønt som jeg overhovet kan.
Det med at holde sig vågen om aften er det sværeste. Det hjælper mig at aftale noget med andre hver anden eller tredje aften. De aftener imellem går jeg tidligere i seng end jeg plejer men ikke helt så tidlig som jeg har lyst til. Som regel er det ved 9 tiden.
Det som er det vigtigste for mig i den situation er at huske at være god ved migselv og gøre ting jeg har lyst til. Hvis jeg begynder at være sur over at jeg er træt og utilpas hele tiden får jeg det endnu værre. At være god ved migselv er den størreste udfordring for mig om efteråret. Men jeg bliver bedre med det. 🙂