Luften er næsten lun selvom det stadig er morgen, solstriberne varme nok til at jeg er veltilpas kun i korte bukser og en top min Mor vist har strikket før jeg lærte at læse.
En svag dis hænger i luften. Det lette slør klæder byen i næsten-glitrende eventyrskin(d) og lokker til udforskning. “Gå på opdagelse” synger lyset, duften af sommerdug, morgenen – lige henne ad sidegaden, rundt om hjørnet ligger der utvivlsomt en del af byen jeg aldrig har været i. Himmelblå, solbeskinnet, murstensrød, skyggekølig og løvmørkegrøn.
Næsen overbevist om feriestemningen, selvom ferien er slut, den svage duft af lunt vand og asfalt dirrer af tid nok. Højsommer.
No comment so far