Ganske som lovet af sagsbehandleren – “det skal nok gå i orden inden august, men sikkert først i sidste øjeblik”. 
Et nyt kapitel begynder nu. Jeg er ikke længere sygemeldt og i morgen har jeg første skoledag 🙂
Det føles som et tidspunkt hvor jeg – nu, sidste chance inden det begynder – skal formulere ønsker, planer og forsætter for mig selv, men jeg er stum. De lister måske omkring i udkanten af min bevidsthed, men lader sig ikke ordfanges.
Den indre kritiker hævder stadig at jeg har givet op, fejlet, slået en håndfuld ettere – fra velbetalt akademikerjob over års sygemelding til teknisk skole – og selvom jeg anstrenger mig for ikke at høre efter bærer jeg dens dom i mig. Sikkert og vist er det at samfundet sætter mere pris på folk der skriver programmer end på folk der laver mad til folk der skriver programmer 🙁
Samtidig er jeg fortsat så lettet over ikke at skulle sidde der bag skærmen. Modsatrettede følelser.
Lidt afklarethed ville ikke være af vejen. Noget stabilt at bygge det nye værelse i mit liv på.
/kigger på terningerne.
YATZY!!!!
Knus,
-Jesper
Det er ikke et spørgsmål om uddannelse, men et spørgsmål om livsvisdom. Jeg kender mange med en håndværkeruddannelse, der indeholder væsentligt mere livsvisdom end mange af de akademikere jeg har omkring mig til hverdag. Det er muligt at akademikerne har en højere IQ, men hvad er intelligens og hvad er klogskab. Jeg mener ikke de to er det samme. Holder man sig ydmyg overfor de mennesker man omgås og ikke tager hensyn til uddannelse og IQ kan man finde eksempler på stor klogskab overalt.
God held med uddannelsen..:)
Michael