Da jeg søndag formiddag på Fastaval vaklede fra min sovepose og ned i køkkenet for at grave arbejdstøjet frem lå der en påskegave og ventede på mig.
Jeg har aldrig før fået et påskeæg jeg ikke vidste hvem var fra. Men der lå det, påskegult, smilende og lokkende i hjørnet af kufferten 🙂
Endnu kontaktlinseløs og søvnunderskudsforvirret kiggede jeg mig flere gange omkring i lokalet, men spøjst nok fik min undren ikke den rare giver – eller andre – til brat at materialisere sig.
…Og jeg har endda ikke sendt et eneste gækkebrev iår.
Påskeægget var oprindeligt endnu finere end på billedet, men chokolade smager ekstra godt når man er træt og glad så kun halvdelen af indholdet overlevede til jeg kom hjem til kameraet mandag 😉
No comment so far