Rolige hænder på min nakke. Langsomt stryger og klemmer fingrene noget af ømheden ud af de anspændte muskler oppe under kraniekanten, og i samme takt synker jeg lige så stille længere ned i underlaget, hviler i kroppen, bliver tungere, afslappes.
Efter et blidt, langt nu glider de videre til skuldrene og ælter så bid for bid ned ad ryggen. Muskler som idag har stået op, krampet, tænkt, skrevet, cyklet, skåret, arbejdet får den samme tyngde, finder ro.
En ro jeg aldrig har fundet andetsteds. Uforlignelig og salig væren – eet langt øjeblik mens hænderne gnubber omsorg i mig.
No comment so far